Velkomstdrink med bobler
Velkomstdrinks er den perfekte start på en god aften, og en læskende velkomstdrink bliver hurtigt festens samlingspunkt allerede fra begyndelsen.
En lækker velkomstdrink er med til at skærpe gæsternes appetit, og fungerer som underholdning i ventetiden, indtil alle gæsterne er ankommet. Det essentielle ved en velkomstdrink er, at den skal omfavne et stort publikum, men det kan være udfordrende at finde en drink, der falder i alles smag. En perfekt velkomstdrink skal være både nem og hurtig at servere, så du som vært kan værne om dine gæster fra begyndelsen og sørger for, at de føler sig godt tilpas.
Timing er en altafgørende faktor, når du serverer en velkomstdrink. En god velkomstdrink skal kunne serveres uanset gæsternes ankomsttidspunkt og det faktum, at gæster ikke altid kommer til tiden, kan være en stor udfordring. En klassisk velkomstdrink består ofte af hyldeblomst, en let hvidvin og/eller bobler. Dermed ikke sagt, at en velkomstdrink ikke kan have rod i de lidt stærkere sager, såsom vodka eller gin - de kan naturligvis også være uden alkohol. Fælles for dem alle er dog, at de ser indbydende ud og, at de bliver brugt til at byde gæsterne velkommen.
Vores bud på ”Den perfekte velkomstdrink”
Den Hvide Nohrlund cocktail fungerer som den perfekte velkomstdrink, da den er frisk, læskende og kan serveres nemt og hurtigt. Ingefær og hyldeblomst er to kontraster, der mødes i en læskende gin-baseret cocktail. Den kraftige smag fra den insisterende ingefær opvejes af den aromatiske hyldeblomst. I samspil med ginnens intense og krydret enebær og noter af citrus skabes en dejlig balance mellem det kraftige og det søde.
Vores færdigblandet cocktails gør, at du kun skal fokusere på det, der er vigtigt - nemlig at værne om dine gæster. Med sin friske og læskende smag omfavner Den hvide Nohrlund cocktail et bredt publikum, og den kan som velkomstdrink serveres på flere måder.
Velkomstdrink serveringsforslag
Den Hvide Nohrlund kan med fordel toppes med en lækker mousserende vin, da kulsyren fra vinen virker som et friskt pust til den læskende cocktail
Fyld ¾ af champagneglasset med Den Hvide Nohrlund og top derefter den sidste ¼ med mousserende vin efter eget valg. Du kan med fordel vælge en fyldig og frugtholdig mousserende vin, da den vil indgå i et naturligt sammenspil med ingredienserne i cocktailen.
Skål og velkommen!
Er du i tvivl om hvor mange cocktails du skal bruge?
Vores cocktails kommer i to forskellige størrelser: Den lille flaske på 200ml med ca. 1,5 cocktail og den store på 750ml med ca. 5-6 cocktails pr. flaske.