Nohrlund hos Hyttefadet - en bid af det traditionelle Nyhavn
Hyttefadet har fået Nohrlund cocktails på menukortet
Hyttefadet er et hyggeligt, historisk sted med brune paneler og servering som i de gode gamle dage. I hjertet af Nyhavn har Hyttefadet vedligeholdt de gamle værtshustraditioner, hvor betjeningen er tilstedeværende, og menuen rummer alt fra klassisk dansk smørrebrød til varme retter.
Stedet oser af kærlighed, og væggene er prydet med gamle sømands malerier, der komplimenterer den afslappende atmosfære. Poul Erik har drevet Hyttefadet i 23 år, og det har han gjort med en indædt passion for den gode oplevelse.
Gæsterne skal føle sig velkomne og de skal imødekommes af et smilende personale, der forstår at værne om traditionerne. Vi går meget op i at både mad, service og interiør afspejler den danske kultur”, fortæller Kasper Korshagen, der er daglig leder af Hyttefadet.
Størst er ikke altid bedst
Hyttefadet er et af de mindre og mere intime steder i Nyhavn, og ligesom deres naboer har de udeservering, der kan få selv det koldeste københavnerhjerte til at smelte. Det er vidst de færreste, der ikke kan forestille sig at sidde i midten af Nyhavn, på en solskinsdag, med et stykke godt smørrebrød og en iskold fadøl eller Nohrlund cocktail ved hånden.
Selvom hyttefadet er traditionelt, og man måske ikke ville forventer at få en cocktail her, så går vi også meget op i danskhed, og med naboer der serverer alt fra sangria til Aperol, syntes vi, at Nohrlund er et fantastisk alternativ, da de har rødder i det nordiske”, fortæller Kasper.
Hyttefadet har mange forskellige gæster fra hele landet, og Kasper fortæller, at det ikke kun er én bestemt type, der lægger vejen forbi. ”Vi har gæster fra hele landet, og mange gæster kommer og spiser frokost fast. Samtidigt er der mange, der kommer forbi til vores live musik i weekenden, og selvfølgelig er der også mange turister, der kommer for at opleve det danske”.
Vidste du at…
Hyttefadets logo er malet af den kendte danske maler, Asger Jorn. Asger havde drukket 3 øl og kunne ikke betale så ejeren havde tilbudt, at han kunne få lov at male Hyttefadets logo på facaden.
Hvis Asger Jorn havde levet den dag i dag, er vi her på kontoret sikre på, at han havde nappet et par Nohrlund oveni købet ;)
Vi anbefaler…
At sidde udendørs hos Hyttefadet, på en solskinsdag, med en traditionel fiskefilet med rejer, mayonnaise, dild og citron på tallerkenen. Hertil anbefaler Hyttefadet Den Hvide Nohrlund cocktail, der er et friskt og læskende supplement til den ellers traditionstunge ret.
Adresse
Nyhavn 25
1051 København K
Åbningstider
Søndag – Onsdag 8:00 – 01:00
Torsdag – Lørdag 8:00 – 02:00
Frokost: 11-16
Aftensmad: 17-22